Om autisme

Generelt om autisme

Autisme er det man kalder en spektrumforstyrrelse – ofte forkortet ASF. Det betyder at der er mange forskellige måder at have autisme på. Lige fra dybt retarderede mennesker uden sprog til højtbegavede mennesker, hvor man slet ikke mærker at de har autisme – og alt muligt ind imellem. Der er dog nogle fællestræk, der ofte bliver omtalt som den autistiske triade, triaden eller Wings triade.

For at få en diagnose indenfor autismespektret skal man have symptomer indenfor tre områder:

Kommunikation – f.eks. manglende sprog, særpræget sprog, konkret sprogforståelse, manglende gestik, problemer med at forstå ironi og sarkasme, manglende øjenkontakt eller overdreven øjenkontakt.

Social samspil – f.eks. manglende indsigt i sociale situationer, svært ved at aflæse kropssprog/intonation, kan fremgå egoistisk, svært ved at forstå andres hensigter, har det bedst med rammesat samvær og kendte mennesker.

Forestillingsevne – f.eks. problemer med at indgå i en rolleleg, svært ved at forstå ting sagt i overført betydning, tror alle har samme viden som en selv, svært ved omstilling når tingene ikke er som man har forestillet sig, svært ved at finde på ting.

Der er også mange andre fællestræk. De fleste med autisme har også sensoriske problemer i en eller anden udstrækning, f.eks. kan de blive generet af lyde, smage, lugte eller mærker i tøj. Søvnforstyrrelser er også meget normalt. Desuden er der en høj grad af komorbiditet/sammenfald med ADHD, OCD, angst og depressioner.

Autismediagnoser

Der er i dag flere forskellige diagnoser indenfor autismespektret i Danmark og generelt udenfor USA. Fælles for diagnoserne er, at de er defineret ud fra triaden, men der er forskelle. Desværre er det ikke alle diagnoserne der er lige godt beskrevet i den manual diagnoser gives ud fra, så kriterierne for de enkelte diagnoser kan være lidt forskellige alt efter hvor man er udredt og hvem der har udredt en.

Infantil autisme – kaldes også klassisk autisme, ofte forkortet IA. Der skal være tegn indenfor alle tre grupper i triaden inden barnet bliver tre år. De udadtil hårdest ramte mennesker med autisme vil typisk have infantil autisme, ofte ledsaget af retardering i en eller anden udstrækning. Problemer med sprog og sproglig udvikling er også normalt hos mennesker med infantil autisme.

Atypisk autisme – ofte forkortet AA. Her vil der typisk være en tyngde i problemerne, der gør at der gives en diagnose, men der vil være noget lidt skævt i enten symptomerne eller i alderen, hvor symptomerne er startet.

Asperger syndrom – ofte forkortet AS og mennesker med Asperger syndrom omtaler ofte sig selv som aspies. Har symptomer i alle tre grupper i triaden, men normalt normal til høj intelligens og normal sproglig udvikling. Mennesker med Asperger syndrom har ofte særinteresser, der kan optage dem meget.

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden – ofte forkortet GUA. Når barnet ikke helt passer ind i de andre kasser. Der er ikke nogen beskrivelse i diagnosesystemet, men ofte vil det være mennesker, der har andre problemer samtidig, men ikke af en tyngde hvor det kan give en selvstændig diagnose. Det kan f.eks. være angst, problemer med opmærksomhed eller udadreagerende adfærd.

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret – ofte forkortet GUU. Denne diagnose er der heller ikke nogen beskrivelse af i diagnosesystemet. Den bruges ofte, når man ved at der er tale om en autismespektrumforstyrrelse, men endnu ikke hvilken en.

Nyt diagnosesystem

I USA bruger man et andet diagnosesystem, DSM. Det blev sidst ændret i 2013 og her udgik de enkelte underpunkter til udviklingsforstyrrelserne. Så i dag er der kun en autismediagnose, nemlig Autism Spectrum Disorder – ASD. Det forventes af WHOs diagnosesystem, ICD, vil følge den udvikling og samle alle autismespektrumforstyrrelserne under en diagnose når den næste udgave udkommer, forventet i 2018.

One thought on “Om autisme

  1. Pingback: Særinteresser |

Comments are closed.