{"id":249,"date":"2017-09-13T13:13:55","date_gmt":"2017-09-13T11:13:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/?p=249"},"modified":"2018-03-10T17:38:03","modified_gmt":"2018-03-10T16:38:03","slug":"en-saerdeles-hard-og-spaendende-dag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/2017\/09\/13\/en-saerdeles-hard-og-spaendende-dag\/","title":{"rendered":"En s\u00e6rdeles h\u00e5rd – og sp\u00e6ndende – dag"},"content":{"rendered":"

I g\u00e5r var jeg i \u00c5rhus. Det i sig selv er noget af en bedrift. Men jeg var virkelig langt l\u00e6ngere uden for min comfort zone end jeg meget l\u00e6nge har v\u00e6ret.<\/p>\n

\"\"<\/a>For noget tid siden s\u00e5 jeg, at Interacting Minds Center<\/a>\u00a0p\u00e5 \u00c5rhus Universitet afholdt et symposium, hvor det nyeste forskning indenfor autisme ville blive pr\u00e6senteret – velkomst og afslutning af Uta Frith!\u00a0Autism@Aarhus 2017 Symposium<\/a>. Det l\u00f8d jo rigtig sp\u00e6ndende og der stod, at alle var velkomne. S\u00e5 jeg skrev det i kalenderen og sagde til K\u00e5re, at han var n\u00f8dt til at v\u00e6re hjemme for at hente Karen i fritteren.<\/p>\n

Da vi s\u00e5 kom lidt t\u00e6ttere p\u00e5 opdagede jeg, at Uta Frith og Chris Frith ville holde et par talks<\/a> inden – Uta om Trust, diversity and social media og Chris om The evolution of mentalising. Der stod ikke noget om hvem det var for, s\u00e5 jeg skrev og spurgte. Og alle var velkomne. S\u00e5 det i kalenderen ogs\u00e5.<\/p>\n

I ugen op til begyndte nerv\u00f8siteten og usikkerheden sig s\u00e5 at brede sig – og med det kvalmen, diarreen, rystelserne osv. For der var jo en masse hv-sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke lige stod p\u00e5 de websider jeg havde fundet:<\/p>\n

Hvordan n\u00e5r jeg det hele? – det ene sluttede klokken 13 og det andet starter klokken 13 – \u00a0men der er 300 meter mellem dem.<\/p>\n

Hvor kan jeg parkere?<\/p>\n

Hvordan finder jeg de rigtige lokaler?<\/p>\n

Hvorn\u00e5r skal jeg komme? – i god tid (med risiko for small talk) eller lige inden (med risiko for at komme for sent og v\u00e6re tvunget til at sidde et dumt sted)<\/p>\n

Hvor mange kommer der?<\/p>\n

Hvor skal jeg s\u00e6tte mig?<\/p>\n

Hvilket t\u00f8j skal jeg have p\u00e5?<\/p>\n

Hvordan n\u00e5r jeg at f\u00e5 frokost?<\/p>\n

Hvordan holder jeg til det hele? – for der var ogs\u00e5 et m\u00f8de og et arrangement mandag og et klassem\u00f8de tirsdag aften.<\/p>\n

Kan jeg overhovedet forst\u00e5 noget som helst? Kender alle de andre hinanden? Er der debat? Risikerer jeg at blive spurgt om noget? Er det mon overhovedet en god ide at tage afsted? Og hvad s\u00e5 med hunden – skal hun v\u00e6re alene hjemme s\u00e5 l\u00e6nge? M\u00e5ske jeg bare skulle blive hjemme…<\/p>\n

Som I nok kan regne ud, s\u00e5 sov jeg ikke godt de to sidste n\u00e6tter – tankerne fl\u00f8j rundt!<\/p>\n

Men jeg KOM afsted! Og jeg KLAREDE DET!<\/p>\n

Der var mange “faldgruber” undervejs og jeg klarede det desv\u00e6rre ikke helt til slutningen – men jeg missede kun de sidste to opl\u00e6g og jeg KOM AFSTED – s\u00e5 jeg anser det bestemt helt og aldeles for en sejr!<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest, s\u00e5 kom jeg for sent ud af d\u00f8ren, s\u00e5 jeg havde ligesom ikke noget valg i forhold til hvorn\u00e5r jeg kom. Men det gav ogs\u00e5 lidt panik, da jeg skulle finde stedet. Jeg fandt den rigtige bygning, men kunne ikke finde lokalet. Spurgte nogen p\u00e5 en gang, der s\u00e5 helt forvirrede ud. Jeg kendte lokalenummeret, men de plejede bare at kalde det for m\u00f8delokalet. S\u00e5 lige et par minutter i 11 kom jeg ind i lokalet – der ikke var et auditorium, som jeg nok havde regnet med. Der var vel 20-30 mennesker og der var ingen pladser ved bordene, s\u00e5 jeg fandt en stol og satte mig bagerst. Der var vand og kaffe p\u00e5 bordene og s\u00e5 skulle jeg ogs\u00e5 lige finde ud af om jeg kunne tillade mig at r\u00e6kke ind over folk for at n\u00e5 et glas vand. Heldigvis var der en der rejste sig, s\u00e5 jeg kunne komme til at f\u00e5 noget at drikke. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 10 minutter var der mange der kom dryssende og det gav en masse uro, for der skulle findes nye stole frem til dem.<\/p>\n

Og der var lidt sp\u00f8rgsm\u00e5l og debat bagefter. Utas opl\u00e6g var ikke autisme-rettet, s\u00e5 selvom jeg havde et par sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg br\u00e6ndte efter at stille hende, s\u00e5 valgte jeg at lade v\u00e6re, da de netop var autisme-specifikke i forhold til noget af det hun havde snakket om.<\/p>\n

Der kom en rullevogn ind med sandwiches, men jeg vidste simpelthen ikke hvem de var til og der havde ikke st\u00e5et noget, s\u00e5 jeg valgte at g\u00e5 ned for at f\u00e5 noget at spise p\u00e5 sygehuset, hvor jeg vidste, at der var en kantine i den bygning symposiet skulle v\u00e6re i. Heldigvis var der god tid – omkring 20 minutter.<\/p>\n

\"\"<\/a>Jeg fik k\u00f8bt mig en sandwich, men ville gerne lige vide hvor det var jeg skulle v\u00e6re henne inden jeg begyndte at spise. S\u00e5 jeg fandt bygningen og gik hele vejen op p\u00e5 5. sal i h\u00e5bet om at finde DNC-auditoriet – men der var ikke noget. Der var godt nok et auditorium nede ved kantinen, men der stod et andet navn. Jeg var noget forvirret, men da tiden efterh\u00e5nden var knap valgte jeg at kigge ind i auditoriet – og der stod Autism@Aarhus p\u00e5 sk\u00e6rmene. S\u00e5 fik jeg lidt at spise og s\u00e5 ind for at finde en plads. Jeg sad ret langt foran, s\u00e5 jeg er ikke helt klar over hvor mange der var, men vel omkring 50 tror jeg.<\/p>\n

I l\u00f8bet af det f\u00f8rste opl\u00e6g blev jeg s\u00e5 nysgerrig p\u00e5 noget, at jeg var n\u00f8dt til at sp\u00f8rge, da der var tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l. Alt foregik p\u00e5 engelsk og normalt er jeg alts\u00e5 relativt god til engelsk. Men jeg fik stammet gevaldigt i det og kunne m\u00e6rke, at jeg blev helt r\u00f8d i hovedet og pulsen var t\u00e5rnh\u00f8j. Heldigvis blev mit sp\u00f8rgsm\u00e5l b\u00e5de forst\u00e5et og svaret p\u00e5 – og ingen grinede af mig (ikke h\u00f8jt, i hvert fald…)<\/p>\n

De fleste af tilh\u00f8rerne til begge arrangementer var forskere eller phd-studerende. S\u00e5 jeg f\u00f8lte mig noget udenfor i den sammenh\u00e6ng. Der var ingen egentlig debat og jeg snakkede ikke med nogen, selvom jeg nu gerne ville have spurgt et par af opl\u00e6gsholderne om nogle ting. Men til min store overraskelse, s\u00e5 havde jeg ingen problemer med at f\u00f8lge med – heller ikke i den faglige\/mere tekniske del af opl\u00e6ggene.<\/p>\n

I pausen stod der, at der ville v\u00e6re forfriskninger, men der var ingenting uden for lokalet. Kantinen var egentlig lukket, s\u00e5 jeg fik ikke noget. Men jeg kunne se, at mange andre \u00e5benbart havde f\u00e5et fat i noget kaffe og da vi kom ind igen kunne jeg h\u00f8re, at der skulle have v\u00e6ret sat noget frem, men det var vist blevet glemt, s\u00e5 der stod en og betalte for alle folks kaffe i kantinen. Der var bare ikke nogen der havde sagt noget h\u00f8jt.<\/p>\n

Da klokken var 15.45 kunne jeg ikke mere. Jeg havde en knusende hovedpine og jeg kunne slet ikke fokusere, s\u00e5 da det tredjesidste opl\u00e6g sluttede klokken 16 gik jeg. Jeg ville ellers specielt gerne have h\u00f8rt det sidste opl\u00e6g, men jeg ville alligevel ikke have f\u00e5et noget ud af det. P\u00e5 vej til bilen kom jeg i tanke om at der l\u00e5 et apotek p\u00e5 Stjernepladsen, s\u00e5 ind efter en rulle Treo og et glas vand og s\u00e5 bare hjem!<\/p>\n

Hjemme igen kunne jeg s\u00e6rdeles tydeligt m\u00e6rke, at jeg havde overbrugt mig selv. Specielt da Karen var blevet puttet, for da kunne jeg endelig slappe helt af. Det var faktisk s\u00e5 galt, at jeg ikke rigtig kunne se p\u00e5 h\u00f8jre \u00f8je og mine tanker hang slet ikke sammen. I dag er det noget bedre, men jeg skal stadig v\u00e6re god ved mig selv.<\/p>\n

Det var b\u00e5de et selvtillidsboost og en oplevelse at v\u00e6re afsted – men jeg skal godt nok huske, at der er en pris at betale, b\u00e5de f\u00f8r og efter.<\/p>\n

Mange neurotypiske ville formentlig slet ikke have t\u00e6nkt over alle de usikkerheder der var b\u00e5de f\u00f8r og p\u00e5 dagen. Men for mig, s\u00e5 er det en masse ting, der fylder mere og mere. Jeg n\u00e5r ikke at restituere mellem hver enkelt h\u00e6ndelse – f.eks. sad problemerne med at finde en parkeringsplads stadig i mig, da jeg n\u00e5r ind og ikke kan finde lokalet. Og da jeg s\u00e5 ikke ved hvordan jeg kan f\u00e5 noget at drikke, s\u00e5 bliver det blot endnu en pind p\u00e5 Klods-Major-t\u00e5rnet. Hver enkelt lille usikkerhed \u00f8ger stressniveauet og n\u00e5r der ikke er nok restitutionstid mellem h\u00e6ndelserne\/usikkerhederne, s\u00e5 ender det med at blive s\u00e5 kaotisk, at hjernen nedsmelter.<\/p>\n

Det sker for alle – problemet er blot, at jeg, og mange andre autister, har en meget lavere barriere for hvorn\u00e5r en usikkerhed\/h\u00e6ndelse er for meget og har brug for en meget l\u00e6ngere restitutionstid for at komme p\u00e5 normalt niveau igen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I g\u00e5r var jeg i \u00c5rhus. Det i sig selv er noget af en bedrift. Men jeg var virkelig langt l\u00e6ngere uden for min comfort zone end jeg meget l\u00e6nge har v\u00e6ret. For noget tid siden s\u00e5 jeg, at Interacting Minds Center\u00a0p\u00e5 \u00c5rhus Universitet afholdt et symposium, hvor det nyeste forskning indenfor autisme ville blive […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7,30],"tags":[9,11,31,35,52,33,42,45],"class_list":["post-249","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-autisme","category-stress","tag-autisme","tag-erfaring","tag-kommunikation","tag-kontrol","tag-nedsmeltning","tag-stress","tag-struktur","tag-sygehus"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/249","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=249"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/249\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":252,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/249\/revisions\/252"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=249"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=249"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}