{"id":225,"date":"2017-04-26T15:35:28","date_gmt":"2017-04-26T13:35:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/?p=225"},"modified":"2017-04-26T17:16:46","modified_gmt":"2017-04-26T15:16:46","slug":"om-mad-og-om-at-spise","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/2017\/04\/26\/om-mad-og-om-at-spise\/","title":{"rendered":"Om mad og om at spise"},"content":{"rendered":"

Det der med at spise, er for mange bare noget man g\u00f8r. Mange nyder ogs\u00e5 at g\u00e5 ud at spise l\u00e6kker mad p\u00e5 en restaurant sammen med gode venner.<\/p>\n

Men for mig kan det at spise v\u00e6re noget at et problem. Jeg ved at mange andre autister ogs\u00e5 har problemer med maden. Det kan v\u00e6re manglende sultfornemmelse – manglende m\u00e6thedsfornemmelse – ubehag eller v\u00e6mmelse ved bestemte smage eller teksturer – manglende overblik.<\/p>\n

For mig er der flere ting i det:<\/p>\n

At f\u00e5 lavet maden
\n<\/strong><\/p>\n

At f\u00e5 lavet maden er heller ikke ligefrem enkelt. Der skal jo b\u00e5de handles, forberedes, kokkereres og d\u00e6kkes bord inden der kan spises. Det s\u00e6tter faktisk store krav til mig og helt sikkert ogs\u00e5 mange andre autister.<\/p>\n

\"Et<\/a>

Et supermarked kan v\u00e6re ren kaos<\/p><\/div>\n

For n\u00e5r jeg st\u00e5r i butikken kan jeg ikke noget uden en udf\u00f8rlig huskeliste. Og selv med den kan det nemt g\u00e5 galt, hvis der er mange mennesker eller meget larm eller hvis det der st\u00e5r p\u00e5 listen pludselig er udsolgt.<\/p>\n

N\u00e5r det s\u00e5 er ved at v\u00e6re spisetid, s\u00e5 skal maden forberedes – og helst i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge, s\u00e5 alt er klart p\u00e5 samme tid. Det kr\u00e6ver alts\u00e5 en del overblik og at alt er som det skal v\u00e6re. Det kan sl\u00e5 mig helt ud af den, hvis det pludselig viser sig, at de kartofler vi skulle have haft, er blevet d\u00e5rlige – eller hvis den gryde, jeg skulle bruge, ikke er ren. Jeg kan ogs\u00e5 pludselig blive distraheret af et eller andet og s\u00e5 br\u00e6nder det hele p\u00e5.<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig forskelligt fra dag til dag, hvor nemt og sv\u00e6rt det er for mig – p\u00e5 de gode dage kan jeg klare det hele uden de store problemer. P\u00e5 en d\u00e5rlig dag er jeg glad for at der findes havregryn med m\u00e6lk…<\/p>\n

N\u00e5r det kommer til at f\u00e5 handlet og lavet maden, s\u00e5 er det min lyd- og lugtsensitivitet, det sociale og de eksekutive funktioner, der er problemet for mig – og s\u00e5 nok ADHD’en i forhold til distraktioner.<\/p>\n

Selve maden<\/strong><\/p>\n

Jeg er ikke kr\u00e6sen (n\u00e5r jeg selv skal sige det), men der er visse ting jeg bare ikke kan spise. Ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af smagen, men p\u00e5 grund af teksturen. F.eks. stegt lever. Jeg kan egentlig godt lide smagen, men jeg kan simpelthen ikke have det i min mund. Det f\u00f8les s\u00e5 ubehageligt. Det samme g\u00e6lder havregr\u00f8d (eller i det hele taget gr\u00f8d bortset fra frugtgr\u00f8d) – det vokser i min mund og jeg skal virkelig tvinge mig selv til at spise det. Faktisk er risengr\u00f8d nok det v\u00e6rste – der er det b\u00e5de konsistensen og smagen, der er frygtelig. Risengr\u00f8d er klart bedst koldt og med masser af fl\u00f8deskum, vanille og hakkede mandler…<\/p>\n

S\u00e5 her er det mine sanser, der g\u00f8r, at noget mad er mere acceptabelt end andet.<\/p>\n

Hygiejne og f\u00f8devaresikkerhed<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>

Tapas i Brihuega – en af de gange, hvor jeg tog mod til mig og spiste ude. Og hvor var det l\u00e6kkert!<\/p><\/div>\n

Jeg er hysterisk bange for at kaste op\u00a0– jeg mener: Jeg kan f\u00e5 kvalme af at l\u00e6se, at en kvinde p\u00e5 Sj\u00e6lland kastede op for fjorten dage siden. S\u00e5 jeg er voldsomt bange for at spise noget, der kan give maveb\u00f8vl. Om det s\u00e5 er fordi hygiejnen ikke er god nok eller fordi maden er for gammel eller om det er p\u00e5 grund af tilberedningen er lidt lige meget.<\/p>\n

Det giver en del problemer, specielt n\u00e5r vi er ude at spise, hvor jeg ikke selv har kunnet f\u00f8lge madens vej gennem k\u00f8kkenet. Da vi var i Spanien sidste \u00e5r var der faktisk flere gange, hvor jeg ikke fik noget frokost, fordi vi spiste steder, hvor jeg bestemt ikke f\u00f8lte der var styr p\u00e5 hygiejnen! Og\u00a0jeg skal virkelig tage mig sammen for at lade familien spise der.<\/p>\n

Vi har desv\u00e6rre nok ogs\u00e5 alt for meget madspild her i huset, for selvom jeg godt ved, at det ikke er farligt at spise k\u00f8d, der har to dage til “anvendes inden”, s\u00e5 smider jeg det hellere ud end at risikere noget.<\/p>\n

Her er vi nok ovre i det med kontrollen og forudsigeligheden. Jeg har brug for at v\u00e6re i kontrol – b\u00e5de over hvad jeg spiser og over min krop. Og at kaste op er absolut ikke at v\u00e6re i kontrol!<\/p>\n

Det sociale<\/strong><\/p>\n

Og s\u00e5 er der det sociale aspekt i maden. Her hjemme er det ikke noget problem, men s\u00e5 snart jeg er udenfor hjemmet, s\u00e5 giver det mig ogs\u00e5 problemer.<\/p>\n

Jeg tror det er folks forventninger til mig, der er et problem. Eller m\u00e5ske snarere mine forestillinger om hvad andre forventer og t\u00e6nker. Jeg m\u00e5 ikke tage for meget – vil ikke virke gr\u00e5dig. Jeg m\u00e5 ikke tage for lidt – vil ikke forn\u00e6rme. Jeg m\u00e5 ikke spise for hurtigt – og det g\u00f8r jeg desv\u00e6rre. Jeg m\u00e5 ikke spise for meget – jeg kunne jo f\u00e5 kvalme\/blive d\u00e5rlig og det er et langt st\u00f8rre problem ude end hjemme. Alkohol og drikkevarer i almindelighed er et kapitel helt for sig selv – det kommer der et blogindl\u00e6g om senere.<\/p>\n

Ofte ender det med at jeg tager en lille portion – og en mindre portion – og en endnu mindre portion osv. Og det ser alts\u00e5 ogs\u00e5 s\u00e5 m\u00e6rkeligt ud, men jeg kan \u00e5benbart ikke helt finde ud af at tage s\u00e5 det passer.<\/p>\n

N\u00e5r vi en sj\u00e6lden gang spiser ude, s\u00e5 f\u00f8ler jeg mig ubehageligt tilpas.\u00a0Jeg bryder mig ikke om tjenere. Ikke noget personligt mod tjenere, men jeg har det virkelig ikke godt med at der er en anden person, der skal servicere mig. Jeg f\u00f8ler, at det er et ulige forhold og jeg kan ikke finde ud af at navigere i det.<\/p>\n

Og n\u00e5r man spiser sammen med andre, s\u00e5 er der nogle sociale forventninger i det: “Nu skal vi rigtig hygge os med noget l\u00e6kkert mad!” Men hvad nu, hvis jeg ikke kan leve op til de forventninger? Jeg kan godt lide mad, der smager godt (og kan heldigvis ogs\u00e5 godt selv lave det) – men jeg er ikke god til det der med at sidde flere timer over et m\u00e5ltid. Jeg spiser bare og s\u00e5 skal jeg videre.<\/p>\n

Og her er det s\u00e5 den sociale forestillingsevne, der sp\u00e6nder lidt ben for mig – og s\u00e5 nok ogs\u00e5 min manglende t\u00e5lmodighed.<\/p>\n

Det blev vist lidt rodet, det hele – men jeg h\u00e5ber det giver bare lidt mening. Og husk at det er forskelligt fra autist til autist!<\/p>\n

Gode r\u00e5d
\n<\/strong><\/p>\n

Et par gode r\u00e5d, nok specielt til jer der har b\u00f8rn med autisme:<\/p>\n