{"id":216,"date":"2017-03-10T20:05:55","date_gmt":"2017-03-10T19:05:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/?p=216"},"modified":"2017-03-10T20:05:55","modified_gmt":"2017-03-10T19:05:55","slug":"hvem-har-egentlig-et-problem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/2017\/03\/10\/hvem-har-egentlig-et-problem\/","title":{"rendered":"Hvem har egentlig et problem?"},"content":{"rendered":"

Tilbage i september skrev jeg en anmeldelse af Rabalder i b\u00f8rnefamilien<\/a> og fremh\u00e6vede et citat:<\/p>\n

Low arousal-tilgangen g\u00e5r ud p\u00e5, at vi som for\u00e6ldre skal \u00f8ge b\u00f8rnenes tryghed, deres f\u00f8lelse af medbestemmelse og selvbestemmelse; det g\u00e5r ikke ud p\u00e5 at narre dem til at adlyde.<\/p><\/blockquote>\n

Det citat skulle jeg nok have husket lidt bedre p\u00e5 i g\u00e5r!<\/p>\n

Om tirsdagen plejer Ellen at v\u00e6re p\u00e5 Egeh\u00f8j (aflastningsinstitution). Men hun har det meget sv\u00e6rt for tiden og var ogs\u00e5 p\u00e5 Egeh\u00f8j i weekenden, s\u00e5 for at give hende lidt ro, s\u00e5 blev hun hjemme tirsdag. Det bet\u00f8d s\u00e5, at alting var anderledes for mig – og det er ikke s\u00e5 godt, n\u00e5r man har brug for forudsigelighed.<\/p>\n

Om tirsdagen plejer jeg ogs\u00e5 at hente Karen tidligere i fritteren, fordi hun skal til spejder klokken 17 – og s\u00e5 har hun lige brug for at f\u00e5 lidt at spise og slappe af hjemme inden hun skal afsted igen.<\/p>\n

Ellen og Kaylee (hunden) kan ikke helt v\u00e6re alene hjemme sammen, s\u00e5 jeg tog Kaylee med p\u00e5 skolen, bandt hende ved biblioteket og gik hen til fritteren for at hente Karen. Hun legede ude i sandkassen – en enorm en – 14,5*<\/strong><\/sup> meter i diameter! De var fire b\u00f8rn, der gravede dybe huller, en enkelt gang mellem to huller (ikke s\u00e5 stor, at de kunne kravle igennem – jeg tjekkede!) og legede superman ved at hoppe ned i hullerne. De hyggede sig gevaldigt.<\/p>\n

Jeg sagde hej til en meget glad Karen og gik ind p\u00e5 skolen for at hente alle hendes ting. Jeg fik lige snakket med de voksne og kigget i hendes kasse for at se hvad de arbejder med for tiden. Og s\u00e5 gik jeg ud til hende igen.<\/p>\n

De legede stadigv\u00e6k rigtig godt. Jeg ventede lidt og grinede sammen med dem, n\u00e5r de kom l\u00f8bende og sprang ned i hullerne – de havde det bare sjovt! Men jeg ville gerne til at komme hjem. Kaylee stod oppe ved biblioteket og ventede. Ellen sad alene hjemme. Og jeg vidste, at Karen havde brug for lidt rolig tid hjemme inden hun skulle til spejder.<\/p>\n

S\u00e5 jeg sagde til Karen, at nu skulle vi til at komme op efter Kaylee og komme hjemad. Hun reagerede ikke. Nogle gange er jeg i tvivl om hvorvidt hun overhovedet h\u00f8rer mig eller om hun ignorerer mig. Men jeg tror faktisk hendes hjerne er s\u00e5 optaget af det hun laver, at hun m\u00e5ske nok kan h\u00f8re mig, men hjernen registrerer det lige s\u00e5 lidt, som den solsort der sidder henne p\u00e5 taget af legehuset.<\/p>\n

Men da jeg havde haft kontakt med hende et par gange og vi havde aftalt, at nu hoppede hun to gange mere og hun stadigv\u00e6k ikke kom – men faktisk begyndte at smide sand efter mig, s\u00e5 blev jeg sur.<\/p>\n

Jeg sagde, at nu ville jeg hente Kaylee og g\u00e5 hjem – og s\u00e5 gik jeg. Karen sagde bare okay og godt og legede videre.<\/p>\n

Jeg hentede Kaylee og gik forbi igen og vinkede til hende. P\u00e5 det tidspunkt var jeg ikke i stand til at t\u00e6nke helt klart. For havde jeg kunnet det, s\u00e5 havde jeg jo aldrig reageret p\u00e5 den m\u00e5de. Men jeg gik videre – ud forbi h\u00e6kken, hvor hun ikke kunne se mig. Jeg forventede, at hun ville komme l\u00f8bende efter mig. Men det gjorde hun ikke. Jeg gik frem og tilbage lidt og gik hen for at se efter hende – hun var stadig i sandkassen.<\/p>\n

Jeg fik det d\u00e5rligere og d\u00e5rligere – for hvad pokker er det for en mor, der bare g\u00e5r fra sit barn? Men alligevel var jeg s\u00e5 flov over min reaktion – og ville ikke tabe kampen, at jeg desv\u00e6rre ikke gik tilbage til hende. Jeg ventede til K\u00e5re kom g\u00e5ende hjem fra arbejde og fik kaldt ham hen til mig og fik ham til at hente hende, mens jeg gik hjem med Kaylee.<\/p>\n

Imens havde hun v\u00e6ret inde i fritteren og bedt en af de voksne ringe til mig. Dygtig pige! Jeg havde godt nok hele tiden st\u00e5et, s\u00e5 jeg kunne se hende, hvis hun gik udenfor skolens omr\u00e5de, s\u00e5 hun var ikke kommet ud p\u00e5 vejen uden jeg havde v\u00e6ret der. Men alligevel – hvor var hun god!<\/p>\n

Da hun kom hjem sammen med K\u00e5re var hun meget ked af det og savnede mig. Og det kan jeg godt nok godt forst\u00e5! Jeg kom ud til hende med det samme og sad med hende, tr\u00f8stede hende og undskyldte. Jeg fortalte hende, at det slet, slet ikke var i orden s\u00e5dan som jeg havde opf\u00f8rt mig. Jeg satte mig ind p\u00e5 v\u00e6relset med hende og vi var sammen indtil hun skulle til spejder.<\/p>\n

Til spejder havde hun det naturligvis sv\u00e6rt med at K\u00e5re skulle g\u00e5. Hun har generelt et problem med at vi g\u00e5r fra hende – og s\u00e5 hj\u00e6lper det virkelig ikke at hendes mor, som burde v\u00e6re hendes trygge midtpunkt, bare forlader hende p\u00e5 den m\u00e5de, fordi hun ikke kan f\u00e5 sin vilje!<\/p>\n

For hvem var det egentlig der havde et problem? Karen? Nej, hun hyggede sig og havde det sjovt. Mig? Ja, jeg ville hjem og Karen ville ikke g\u00f8re som jeg ville. S\u00e5 det var mig, der havde problemet og mig, der burde have fundet en metode til at l\u00f8se mit problem. Og det er p\u00e5 ingen m\u00e5de en l\u00f8sning at svigte et barn, der har brug for en og stoler p\u00e5 en!<\/p>\n

M\u00e5ske jeg bare skulle have sat mig ned og ventet til hun var klar til at g\u00e5 med hjem? Det er jo ikke altid det kan lade sig g\u00f8re, men hvad var der egentlig sket ved det? Kaylee havde m\u00e5tte sidde ved biblioteket 5-10 minutter l\u00e6ngere – men det kan hun sagtens. Ellen havde v\u00e6ret alene hjemme 5-10 minutter l\u00e6ngere – men det kan hun sagtens. Jeg havde m\u00e5tte sidde og kigge p\u00e5 at min datter hyggede sig 5-10 minutter l\u00e6ngere – og det burde jeg have gjort!<\/p>\n

Det er bare ofte meget sv\u00e6rt for mig at \u00e6ndre mine planer uden forberedelsestid. I mit hoved skulle vi hjem – ikke vente 5-10 minutter p\u00e5 at hun blev klar. Og selvom jeg bliver bedre og bedre, s\u00e5 var jeg desv\u00e6rre ikke i stand til at f\u00e5 \u00e6ndret mine planer\/forestillinger om hvad der skulle ske.<\/p>\n

Men det var mit problem! Desv\u00e6rre var det Karen, der blev den store taber. Hun har mistet noget af tilliden til mig og jeg kommer til at bruge lang tid p\u00e5 at bygge den tillid op igen.<\/p>\n

I morges s\u00e5 jeg konsekvensen af mine handlinger. Da Karen skulle afleveres p\u00e5 skolen, m\u00e5tte jeg ikke g\u00e5 fra hende. Hun klamrede og gr\u00e6d og var meget ulykkelig. Det hj\u00e6lper naturligvis heller ikke, at hun skal p\u00e5 Egeh\u00f8j i dag og f\u00f8rst ser mig igen i morgen. Det tog ca. 25 minutter at aflevere hende, men takket v\u00e6re en rigtig god AKT-p\u00e6dagog, s\u00e5 var det en glad Karen jeg gik fra. Men hvor er det frygteligt at vide, at den reaktion skyldes et svigt fra min side!<\/p>\n

Egentlig skal jeg til et m\u00f8de torsdag aften og K\u00e5re skulle putte dem begge to. Men jeg har valgt at komme for sent til mit m\u00f8de, s\u00e5 jeg selv kan putte Karen som jeg plejer. Hun skal opleve at jeg er der for hende – ikke at jeg svigter hende igen!<\/p>\n

\n

*
\nEt godt eksempel p\u00e5 manglende impulsstyring. T\u00e6nkte p\u00e5 sandkassen og at det skulle fremg\u00e5, at det ikke bare var s\u00e5dan en lille 80 gange 80 cm – og straks m\u00e5tte jeg \u00e5bne Google Earth for at f\u00e5 m\u00e5lt hvor stor den egentlig er. N56 23.270 E009 47.270, hvis nogen vil se. Og der er s\u00e5 et eksempel p\u00e5 at nogle tal bare er p\u00e6nere end andre. Jeg ville jo helst v\u00e6lge koordinatet i MIDTEN af sandkassen (N56 23.271 E009 47.270) – det er p\u00e6nest, n\u00e5r den er cirkelformet. Men n\u00e5r jeg nu kunne f\u00e5 to sekund-angivelser, der er ens, s\u00e5 er det alts\u00e5 p\u00e6nere. Og der kommer impulsstyringen s\u00e5 ind igen med endnu et sidespring\u2026 N\u00e5, tilbage til det jeg egentlig ville fort\u00e6lle om!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tilbage i september skrev jeg en anmeldelse af Rabalder i b\u00f8rnefamilien og fremh\u00e6vede et citat: Low arousal-tilgangen g\u00e5r ud p\u00e5, at vi som for\u00e6ldre skal \u00f8ge b\u00f8rnenes tryghed, deres f\u00f8lelse af medbestemmelse og selvbestemmelse; det g\u00e5r ikke ud p\u00e5 at narre dem til at adlyde. Det citat skulle jeg nok have husket lidt bedre p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,7,4,5,30],"tags":[12,9,15,10,11,17,18,31,35,16,24,48,49,33,42],"class_list":["post-216","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-adhd","category-autisme","category-born","category-erfaring","category-stress","tag-adhd","tag-autisme","tag-bog","tag-born","tag-erfaring","tag-etik","tag-foraeldre","tag-kommunikation","tag-kontrol","tag-low-arousal","tag-losning","tag-nederlag","tag-samvittighed","tag-stress","tag-struktur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=216"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":222,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/216\/revisions\/222"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=216"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=216"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}