{"id":209,"date":"2017-02-22T12:52:01","date_gmt":"2017-02-22T11:52:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/?p=209"},"modified":"2017-02-22T12:52:01","modified_gmt":"2017-02-22T11:52:01","slug":"voksne-har-ogsa-nedsmeltninger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/2017\/02\/22\/voksne-har-ogsa-nedsmeltninger\/","title":{"rendered":"Voksne har ogs\u00e5 nedsmeltninger"},"content":{"rendered":"

En nedsmeltning er en intens reaktion p\u00e5 overv\u00e6ldende situationer.<\/strong><\/p>\n

Det viser sig meget forskelligt fra autist til autist – og \u00e6ndrer sig ofte med alderen, muligvis fordi man f\u00e5r flere redskaber til at tackle det der overv\u00e6lder en.<\/p>\n

Hos et barn kan det f.eks. v\u00e6re at barnet smider med ting, r\u00e5ber og skriger, sl\u00e5r og sparker og ikke er til at komme i kontakt med. Hos en voksen kan det f.eks. v\u00e6re at vedkommende bare sidder og rokker frem og tilbage og ikke er kontaktbar. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re meget andet!<\/p>\n

Det er efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent at jeg oplever en nedsmeltning. Men i dag gjorde jeg – og det er virkelig ikke behageligt!<\/p>\n

Det var netop alt for mange ting, som jeg slet ikke kunne magte.<\/p>\n

Det var en fin morgen. Jeg skulle p\u00e5 sygehuset, s\u00e5 jeg k\u00f8rte f\u00f8rst omkring Bilka. NT’er t\u00e6nker nok ikke s\u00e5 meget over det, men i s\u00e5dan en Bilka er der en masse lyde og lugte. Man kan faktisk ikke finde et sted i butikken, hvor man ikke kan h\u00f8re en eller anden sk\u00e6rm med en reklame. Der er mennesker der snakker. De var ved at bryde nogle fliser op. Der er h\u00f8jtalere med beskeder. Der er mennesker man skal navigere igennem. Der er varer (og mennesker) der lugter (afdelingen med ting til personlig pleje er et mareridt!) I dag klarede jeg det, men det er af og til sket, at jeg har m\u00e5tte g\u00e5 ud af en butik p\u00e5 grund af larm og lugte.<\/p>\n

S\u00e5 k\u00f8rte jeg med hunden i skoven og gik en sk\u00f8n tur. Ingen mennesker og ikke andre lyde end vindens susen i tr\u00e6erne. Det giver ro og energi!<\/p>\n

Men s\u00e5 skulle jeg p\u00e5 sygehuset, hvor der f\u00f8rst ikke var noget sted at parkere. S\u00e5 op p\u00e5 afdelingen, hvor de kunne fort\u00e6lle mig, at det f\u00f8rst er 21. marts jeg har en tid… Suk – det siger lidt om min hjerne. Men det klarede jeg ogs\u00e5!<\/p>\n

Jeg skulle ogs\u00e5 have taget en blodpr\u00f8ve. Region Midt har ikke kunnet blive enige med de praktiserende l\u00e6ger om prisen for at tage blodpr\u00f8ver, s\u00e5 alle skal nu p\u00e5 sygehuset for at f\u00e5 taget den blodpr\u00f8ve, som de f\u00f8r kunne f\u00e5 taget hos deres egen l\u00e6ge. (Inds\u00e6t selv en masse brok over bureaukrati og mangel p\u00e5 samfunds\u00f8konomisk forst\u00e5else her…)<\/p>\n

Der var et propfyldt ventev\u00e6relse og laaang ventetid. Ventev\u00e6relset er i en gang, hvor ogs\u00e5 receptionen er – og der er ikke gjort noget som helst for at st\u00f8jd\u00e6mpe. Det var et mareridt! Det tog ca. 50 minutter. Og selvom jeg satte mig allerl\u00e6ngst v\u00e6k fra larmen, s\u00e5 var det ulideligt. Jeg spurgte p\u00e5 et tidspunkt om de havde et andet sted at vente, men nej. Jeg forklarede hvorfor, men der var ingen forst\u00e5else – jeg kunne komme igen en anden dag, hvis jeg ikke kunne klare det. P\u00e5 det tidspunkt var jeg ikke l\u00e6ngere i stand til at have \u00f8jenkontakt med nogen og selvom jeg havde siddet stille ned i 20 minutter, s\u00e5 var min puls p\u00e5 118.<\/p>\n

Jeg stimmer normalt ikke (ret meget), men de sidste tyve minutter var det som at se en bj\u00f8rn i et bur – jeg gik de to meter frem og tilbage hen over gangen igen og igen. Jeg knugede mine arme ind til mig og kr\u00f8llede mig sammen s\u00e5 godt som jeg nu kunne. Kiggede ned i gulvet og pr\u00f8vede at undg\u00e5 at bryde helt sammen.<\/p>\n

Da det endelig blev min tur var jeg ikke i stand til at kigge op og fik kun lige fremstammet mit navn og mit CPR-nummer. Stak armen frem og fik det overst\u00e5et. Hun har sikkert troet, at jeg var bange for at blive stukket, men det er jeg nu ret ligeglad med, de kan bare stikke l\u00f8s. Men jeg k\u00e6mpede virkelig en kamp for at holde sammen p\u00e5 mig selv.<\/p>\n

Jeg n\u00e6rmest l\u00f8b ned til bilen og k\u00f8rte hjemad. Nu troede jeg, at jeg kunne komme hjem og slappe af bare lige en time, inden jeg skulle hente Karen. Men jeg blev ringet op da jeg var halvt hjemme – jeg havde totalt glemt alt om at Karen var inviteret til f\u00f8dselsdag i dag. Det var f\u00f8dselarens mor, der ville h\u00f8re om Karen skulle med – de stod nede p\u00e5 skolen. Jeg fik holdt sammen p\u00e5 mig selv og undskyldte og sagde, at Karen naturligvis gerne m\u00e5tte komme med.<\/p>\n

Da jeg s\u00e5 var to minutter hjemmefra ringede telefonen igen. Det var Ellens l\u00e6rer. Hun skulle have v\u00e6ret i aflastning i dag, men kunne slet ikke noget og taxaen var k\u00f8rt igen. S\u00e5 i stedet for at k\u00f8re hjem, s\u00e5 m\u00e5tte jeg k\u00f8re ned p\u00e5 skolen og hente Ellen.<\/p>\n

Det lykkedes mig ikke at bryde sammen foran hende. Men jeg m\u00e5tte sige til hende, at jeg ikke kunne snakke og at jeg gerne ville have at hun satte sig ind i bilen og gik direkte ind p\u00e5 hendes v\u00e6relse n\u00e5r vi kom hjem og blev der indtil jeg kom ind til hende. Jeg forklarede hende hvorfor, men selvom jeg pr\u00f8vede at forklare, at det ikke var hendes skyld, s\u00e5 tager hun alligevel skylden p\u00e5 sig, for det var jo hende, der ikke kunne tage med taxaen.<\/p>\n

Hjemme fik jeg givet hende noget at spise og satte mig s\u00e5 ellers bare i sofaen og rystede. Nogle gange s\u00e5 tror jeg, det ville v\u00e6re nemmere, hvis jeg ikke holdt s\u00e5 meget sammen p\u00e5 mig selv – hvis jeg gav mig selv lov til at r\u00e5be og skrige og kaste med ting – hvis jeg fik f\u00f8lelserne ud p\u00e5 en eller anden m\u00e5de i stedet for hele tiden at gemme dem bag en facade.<\/p>\n

Nu er der halvanden time til Karen skal hentes og jeg skal lige n\u00e5 at have ringet til aflastningsstedet, have snakket med Ellen, fundet ud af noget aftensmad, have fundet en gave til f\u00f8dselaren – og s\u00e5 i \u00f8vrigt selv f\u00e5 hjernen s\u00e5 meget p\u00e5 plads, at jeg kan klare en aften alene med to b\u00f8rn, der begge har stort behov for omsorg og n\u00e6rv\u00e6r i dag efter at have v\u00e6ret til f\u00f8dselsdag og ikke at kunne komme med taxaen.<\/p>\n

Jeg ved af erfaring, at jeg nok skal komme igennem det – men hvor har jeg d\u00e5rlig samvittighed over ikke at kunne v\u00e6re der mere for dem s\u00e5dan en dag som i dag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En nedsmeltning er en intens reaktion p\u00e5 overv\u00e6ldende situationer. Det viser sig meget forskelligt fra autist til autist – og \u00e6ndrer sig ofte med alderen, muligvis fordi man f\u00e5r flere redskaber til at tackle det der overv\u00e6lder en. Hos et barn kan det f.eks. v\u00e6re at barnet smider med ting, r\u00e5ber og skriger, sl\u00e5r og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7,4,6,30],"tags":[40,9,34,52,53,49,33,45],"class_list":["post-209","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-autisme","category-born","category-politik","category-stress","tag-aflastning","tag-autisme","tag-hukommelse","tag-nedsmeltning","tag-politik","tag-samvittighed","tag-stress","tag-sygehus"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/209","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=209"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/209\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":213,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/209\/revisions\/213"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=209"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=209"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=209"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}