Venskaber har altid v\u00e6ret en af de sv\u00e6reste ting for mig.<\/p>\n
Jeg har aldrig haft mange venner, men ganske f\u00e5 gennem livet, som jeg dog har mistet kontakten helt eller delvist til, n\u00e5r det der f\u00f8rte os sammen forsvandt.<\/p>\n
Der var en i b\u00f8rnehaven, men vi kom p\u00e5 hver vores skole og jeg aner ikke hvor hun er i dag. I folkeskolen havde jeg en del jeg legede med, men kun en enkelt fast veninde. Det gled ogs\u00e5 ud, men vi har sporadisk kontakt p\u00e5 FB. P\u00e5 min f\u00f8rste efterskole var jeg meget udenfor – jeg har ikke haft kontakt til nogen som helst siden vi stoppede. P\u00e5 min anden efterskole passede jeg ind – det var ganske fantastisk. Her holdt jeg kontakte til flere et stykke tid. Jeg flyttede endda i campingvogn sammen med en fra efterskole, da jeg skulle starte p\u00e5 uni – han havde heller ikke kunnet f\u00e5 et sted at bo. Men siden har jeg ikke haft kontakt til ham.<\/p>\n
Gymnasiet er en historie for sig selv – en jeg faktisk bliver ked af at t\u00e6nke tilbage p\u00e5. Jeg kom i en god klasse og vi havde det rigtig godt, synes jeg. Jeg var med til fester og julefrokoster osv. Jeg f\u00f8lte mig ikke udenfor – heller ikke selvom jeg ikke drak. Men pludselig – omkring p\u00e5ske i 3g – var vi fire piger, der blev frosset ud. Vi blev ikke inviteret med til noget, knap nok snakket til. Jeg aner virkelig ikke hvad der gik galt, men jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5 det. Jeg skrev faktisk til en af de andre udelukkede piger for nogle \u00e5r siden, selvom jeg egentlig ikke har kontakt med hende. Hun havde heller ikke noget konkret bud, men har stadigv\u00e6k meget t\u00e6t kontakt til en af de andre udelukkede og flere andre fra klassen.<\/p>\n
P\u00e5 biblioteket i sidste uge faldt jeg over Murakamis bog\u00a0Den farvel\u00f8se Tsukuru Tazakis pilgrims\u00e5r. Den handler om en fyr, der pr\u00f8ver at finde tilbage til hvorfor hans fire bedste venner forlod ham 16 \u00e5r tidligere. Jeg har ikke l\u00e6st den endnu, men vil bestemt g\u00f8re det – m\u00e5ske jeg selv kan finde noget brugbart i den, selvom det ikke just er en af mine spidskompetencer.<\/p>\n
Da jeg s\u00e5 kom p\u00e5 universitetet var det som at komme hjem. Her kunne jeg v\u00e6re mig selv! Det var ikke s\u00e5 nemt i starten – jeg havde trods alt skullet holde sammen p\u00e5 mig selv i 20 \u00e5r, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at l\u00e6gge masken fra sig. Og det kostede da ogs\u00e5.<\/p>\n
I starten fandt jeg sammen med to piger p\u00e5 mit hold og vi var ret t\u00e6tte. Vi var sammen rigtig meget af tiden – b\u00e5de p\u00e5 uni og udenfor. Jeg f\u00f8lte mig ogs\u00e5 som en del af det sociale f\u00e6llesskab p\u00e5 holdet og p\u00e5 studiet i det hele taget. Jeg passede bare ind.<\/p>\n
Men fordi det sociale fyldte s\u00e5 meget og fordi der pludselig blev sat faglige krav, der ikke kunne klares med lukkede \u00f8jne, s\u00e5 m\u00e5tte jeg erkende, at jeg ikke kunne v\u00e6re med faglig – jeg har simpelthen aldrig l\u00e6rt at l\u00e6re og mon ikke en uopdaget\/ubehandlet ADHD ogs\u00e5 har haft en finger med i spillet? Men i hvert fald skiftede jeg f\u00f8rst fag og droppede senere helt ud. Undervejs havde jeg dog fundet K\u00e5re, som jeg flyttede ind hos i l\u00f8bet af et par uger. (M\u00e5ske ikke konventionelt, men vi har da v\u00e6ret gift i over 15 \u00e5r nu.)<\/p>\n
De to piger fra holdet og jeg var stadig sammen, selvom vi nu alle var i faste parforhold. Desv\u00e6rre, s\u00e5 gik det ogs\u00e5 galt. Den ene gled mest ud, mens den anden endte i et tr\u00e6lst brud.<\/p>\n
Faktum er, at af dem jeg var p\u00e5 hold med, har jeg kun kontakt med en enkelt i dag – og det er fordi vores b\u00f8rn g\u00e5r i klasse sammen.<\/p>\n
Der var en del andre p\u00e5 uni, som jeg var meget sammen med. En enkelt ser jeg j\u00e6vnligt i geocaching-sammenh\u00e6nge. Men selvom jeg p\u00e5 sin vis gerne vil snakke med folk igen, s\u00e5 er det meget sv\u00e6rt for mig. Et par af dem jeg var allermest sammen med, fik en datter for halvandet \u00e5r siden – jeg har ikke set hende endnu. K\u00e5re m\u00e5tte tage p\u00e5 barselsbes\u00f8g alene – jeg magtede ikke at tage med.<\/p>\n
Jeg ved at mange af de andre m\u00f8des j\u00e6vnligt og spiser sammen. Og hver eneste gang jeg l\u00e6ser om det, g\u00f8r det ondt i mig. For hvor ville jeg gerne kunne det – kunne have venner og v\u00e6re en del af et f\u00e6llesskab.<\/p>\n
Det samme n\u00e5r jeg g\u00e5r forbi et hus og ser en flok sidde og hygge sig sammen. Eller n\u00e5r folk snakker om at de skal m\u00f8des og grille. Eller n\u00e5r folk tager i biografen eller teateret sammen.<\/p>\n
Men jeg kan ikke.\u00a0Hvis jeg skal v\u00e6re social er jeg bange lang tid f\u00f8r – hjernen er fuld af katastrofetanker: Hvad nu hvis, hvordan g\u00f8r jeg, hvad skal jeg s\u00e5, hvad t\u00e6nker de? Og hvis jeg s\u00e5 endelig kommer afsted, s\u00e5 bruger jeg alt min energi p\u00e5 at holde masken oppe, s\u00e5 bagefter er jeg udmattet i flere dage og har igen hovedet fuld af analyser af hvem der sagde hvad hvorn\u00e5r og hvad det betyder og hvad de nu t\u00e6nkte om mig og om jeg nu gjorde det rigtige.<\/p>\n
Jeg har ofte spurgt mig selv om hvorvidt jeg savner venner – eller om jeg savner ideen om venner?<\/p>\n
I dag har jeg en relativt stor kontaktflade online. Specielt tre piger, som jeg har et konstant \u00e5bent chatvindue med, betyder meget for mig. Vi har kun m\u00f8dte IRL ganske f\u00e5 gange, men de er virkelig venner! Ingen af dem har autisme – de er bare almindeligt s\u00e6re p\u00e5 den gode m\u00e5de. \ud83d\ude42 Vi snakker ofte om at m\u00f8des, men det bliver aldrig til noget.<\/p>\n
Men jeg har ingen venner, som lige kommer forbi til en kop kaffe eller som jeg smutter p\u00e5 cafe med. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er om det er det jeg savner. Eller om jeg savner at v\u00e6re normal – og at have venner er en del af det at v\u00e6re normal.<\/p>\n
Jeg tror selv mest det er det sidste. Det g\u00f8r ondt i mig, n\u00e5r jeg ser andre med deres venner – men jeg tror mest at det er fordi det er det normale, for selv hvis jeg bliver inviteret, s\u00e5 vil jeg g\u00f8re s\u00e5 godt som alt hvad jeg kan for at slippe. N\u00e5r der er snak om cafeture, s\u00e5 har jeg egentlig lyst til ideen, men ikke til at g\u00f8re det i praksis. M\u00e5ske hj\u00e6lper det heller ikke, at jeg nu har v\u00e6ret “uden venner” i s\u00e5 lang tid, at det er blevet endnu mere skr\u00e6mmende.<\/p>\n
Men det der bekymrer mig mest er pigerne. For hvordan skal de nogensinde have muligheden for at se hvordan voksne er sammen, n\u00e5r vi aldrig er sammen med nogen? De har formentlig endnu mere brug for det end neurotypiske b\u00f8rn. Men p\u00e5 den anden side vil det ogs\u00e5 koste en masse ressourcer hos dem, hvis der kommer nogen her eller hvis vi skal nogle steder.<\/p>\n
S\u00e5 venskaber – bestemt ikke nemt! Og noget jeg har brug for at arbejde med, hvis jeg skal pr\u00f8ve at finde ud af hvad det egentlig er jeg gerne selv vil.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Venskaber har altid v\u00e6ret en af de sv\u00e6reste ting for mig. Jeg har aldrig haft mange venner, men ganske f\u00e5 gennem livet, som jeg dog har mistet kontakten helt eller delvist til, n\u00e5r det der f\u00f8rte os sammen forsvandt. Der var en i b\u00f8rnehaven, men vi kom p\u00e5 hver vores skole og jeg aner ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,7,4,5],"tags":[36,12,9,38,10,11,18,31,19],"class_list":["post-122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-adhd","category-autisme","category-born","category-erfaring","tag-accept","tag-adhd","tag-autisme","tag-barndom","tag-born","tag-erfaring","tag-foraeldre","tag-kommunikation","tag-nt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=122"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":140,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/122\/revisions\/140"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}