{"id":13,"date":"2016-09-20T20:52:42","date_gmt":"2016-09-20T18:52:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/?page_id=13"},"modified":"2019-06-20T11:44:51","modified_gmt":"2019-06-20T09:44:51","slug":"om-autisme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/om-autisme\/","title":{"rendered":"Om autisme"},"content":{"rendered":"<h2>Generelt om autisme<\/h2>\n<p>Autisme er det man kalder en spektrumforstyrrelse &#8211; ofte forkortet ASF. Det betyder at der er mange forskellige m\u00e5der at have autisme p\u00e5. Lige fra dybt retarderede mennesker uden sprog til h\u00f8jtbegavede mennesker, hvor man slet ikke m\u00e6rker at de har autisme &#8211; og alt muligt ind imellem. Der er dog nogle f\u00e6llestr\u00e6k, der ofte bliver omtalt som den autistiske triade, triaden eller Wings triade.<\/p>\n<p>For at f\u00e5 en diagnose indenfor autismespektret skal man have symptomer indenfor tre omr\u00e5der:<\/p>\n<p><strong>Kommunikation<\/strong> &#8211; f.eks. manglende sprog, s\u00e6rpr\u00e6get sprog, konkret sprogforst\u00e5else, manglende gestik, problemer med at forst\u00e5 ironi og sarkasme, manglende \u00f8jenkontakt eller overdreven \u00f8jenkontakt.<\/p>\n<p><strong>Social samspil<\/strong> &#8211; f.eks.&nbsp;manglende indsigt i sociale situationer, sv\u00e6rt ved at afl\u00e6se kropssprog\/intonation, kan fremg\u00e5 egoistisk, sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 andres hensigter, har det bedst med rammesat samv\u00e6r og kendte mennesker.<\/p>\n<p><strong>Forestillingsevne<\/strong> &#8211; f.eks. problemer med at indg\u00e5 i en rolleleg, sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 ting sagt i overf\u00f8rt betydning,&nbsp;tror alle har samme viden som en selv, sv\u00e6rt ved omstilling n\u00e5r tingene ikke er som man har forestillet sig, sv\u00e6rt ved at finde p\u00e5 ting.<\/p>\n<p>Der er ogs\u00e5 mange andre f\u00e6llestr\u00e6k. De fleste med autisme har ogs\u00e5 sensoriske problemer i en eller anden udstr\u00e6kning, f.eks. kan de blive generet af lyde, smage, lugte eller m\u00e6rker i t\u00f8j. S\u00f8vnforstyrrelser er ogs\u00e5 meget normalt. Desuden er der en h\u00f8j grad af komorbiditet\/sammenfald med ADHD, OCD, angst og depressioner.<\/p>\n<h2>Autismediagnoser<\/h2>\n<p>Der er i dag flere forskellige diagnoser indenfor autismespektret i Danmark og generelt udenfor USA. F\u00e6lles for diagnoserne er, at de er defineret ud fra triaden, men der er forskelle. Desv\u00e6rre er det ikke alle diagnoserne der er lige godt beskrevet i den manual diagnoser gives ud fra, s\u00e5 kriterierne for de enkelte diagnoser kan v\u00e6re lidt forskellige alt efter hvor man er udredt og hvem der har udredt en.<\/p>\n<p><strong>Infantil autisme<\/strong> &#8211; kaldes ogs\u00e5 klassisk autisme, ofte forkortet IA. Der skal v\u00e6re tegn indenfor alle tre grupper i triaden inden barnet bliver tre \u00e5r. De udadtil h\u00e5rdest ramte mennesker med autisme vil typisk have infantil autisme, ofte ledsaget af retardering i en eller anden udstr\u00e6kning. Problemer med sprog og sproglig udvikling er ogs\u00e5 normalt hos mennesker med infantil autisme.<\/p>\n<p><strong>Atypisk autisme<\/strong> &#8211; ofte forkortet AA. Her vil der typisk v\u00e6re en tyngde i problemerne, der g\u00f8r at der gives en diagnose, men der vil v\u00e6re noget lidt sk\u00e6vt i enten symptomerne eller i alderen, hvor symptomerne er startet.<\/p>\n<p><strong>Asperger syndrom<\/strong> &#8211; ofte forkortet AS og mennesker med Asperger syndrom omtaler ofte sig selv som aspies. Har symptomer i alle tre grupper i triaden, men normalt normal til h\u00f8j intelligens og normal sproglig udvikling. Mennesker med Asperger syndrom har ofte s\u00e6rinteresser, der kan optage dem meget.<\/p>\n<p><strong>Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden<\/strong> &#8211; ofte forkortet GUA. N\u00e5r barnet ikke helt passer ind i de andre kasser. Der er ikke nogen beskrivelse i diagnosesystemet, men ofte vil det v\u00e6re mennesker, der har andre problemer samtidig, men ikke af en tyngde hvor det kan give en selvst\u00e6ndig diagnose. Det kan f.eks. v\u00e6re angst, problemer med opm\u00e6rksomhed eller udadreagerende adf\u00e6rd.<\/p>\n<p><strong>Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret<\/strong> &#8211; ofte forkortet GUU. Denne diagnose er der heller ikke nogen beskrivelse af i diagnosesystemet. Den bruges ofte, n\u00e5r man ved at der er tale om en autismespektrumforstyrrelse, men endnu ikke hvilken en.<\/p>\n<h2>Nyt diagnosesystem<\/h2>\n<p>I USA bruger man et andet diagnosesystem, DSM. Det blev sidst \u00e6ndret i 2013 og her udgik de enkelte underpunkter til udviklingsforstyrrelserne. S\u00e5 i dag er der kun en autismediagnose, nemlig Autism Spectrum Disorder &#8211; ASD. Det forventes af WHOs diagnosesystem, ICD, vil f\u00f8lge den udvikling og samle alle autismespektrumforstyrrelserne under en diagnose n\u00e5r den n\u00e6ste udgave udkommer, forventet i 2018.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Generelt om autisme Autisme er det man kalder en spektrumforstyrrelse &#8211; ofte forkortet ASF. Det betyder at der er mange forskellige m\u00e5der at have autisme p\u00e5. Lige fra dybt retarderede mennesker uden sprog til h\u00f8jtbegavede mennesker, hvor man slet ikke m\u00e6rker at de har autisme &#8211; og alt muligt ind imellem. Der er dog nogle [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-13","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":262,"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13\/revisions\/262"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jeg-enautist.dk\/blog\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}